Spidsen
Af Henrik Sass Larsen, politisk ordfører

En gang imellem kan det være nyttigt at kigge i historiebøgerne:

Helt tilbage i 2002, da den borgerlige regering endnu var ung og frisk, inviterede Økonomi- og Erhvervsministeriet Harvard-professor, Robert Barro, på besøg for at give noget inspiration til, hvordan man kunne få skatten sat ned.

Den gode mand var ikke i tvivl.

Reagan viste vejen: Det nytter ikke noget at spille med åbne kort. Den eneste udvej er at bombe hul i statskassen med en ordentlig omgang ufinansierede skattelettelser. Så bliver man jo nødt til at skære ned på den offentlige sektor bagefter.

- Hvis man først skal finde pengene til skattelettelser via besparelser i den offentlige sektor, er det oftest politisk umuligt. Derfor mener jeg, at I skal reducere afbetalingen på statsgælden og i stedet sænke de høje marginalskatter. Det vil sikre, at de offentlige udgifter beskæres på sigt, lød det snedige råd fra Robert Barro i 2002.

Det syntes den daværende konservative leder, Bendt Bendtsen, i sin tid lød som en "spændende betragtning".

Og med fuld ret vil jeg nu hævde, at opskriften er fulgt til punkt og prikke. Ufinansierede indkomstskattelettelser før hvert eneste folketingsvalg og glade gaver til landbrug og erhvervsliv har kostet dyrt. Det har smadret holdbarheden i dansk økonomi, som ellers var sikret med velfærdsforliget.

Da krisen så kom og blæste pynten af dansk økonomi, trådte realiteterne frem. Så NU kan man endelig komme til at skære ned. Det er de realiteter, som vi står over for i dag.

Jo, historien gentager sig. Og denne gang med inspiration fra Reagan. Se, det er en rigtig trist historie.

Regeringens økonomiske politik er brudt sammmen. Så hård er kritikken fra Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt i en uge, hvor regeringen både har fremlagt sit nye regeringsprogram og et såkaldt konvergensprogram.

Og S-formanden er langt fra imponeret:

- Vi er vidner til det store kollaps i regeringens økonomiske politik. Det er nu krystalklart, at det er rigtigt, når vi har sagt, at det er fuldstændig umuligt at give ufinansierede skattelettelser og samtidig få bedre velfærd, siger hun og peger på, at vi med sikkerhed nu ved, at der over de næste tre år skal spares 24 milliarder kroner i den offentlige sektor.

Helle Thorning-Schmidt giver også det nye regeringsprogram en hård medfart:

- Vi får at vide, at vi skal have et Danmark, hvor vi bliver sundere, lykkeligere og mere tillidsfulde, men meget lidt at vide om, hvordan vi kan blive det. Der er ukonkret og luftigt, siger hun.

Fra børn til bønder

S-formanden medgiver dog, at regeringen på et punkt er meget konkret:

- Landbruget skal have skattelettelser. Regeringen flytter penge fra børn til bønder. Det er helt galt, siger hun.
Socialdemokraterne vil nu sammen med SF komme med de to partiers opskrift på vejen ud af krisen.

- Vi kommer med en samlet økonomisk plan, der naturligvis også vil leve op til de konvergenskrav, EU har, og bringe dansk økonomi i balance, siger Helle Thorning-Schmidt.

Hun understreger samtidig, at en socialdemokratisk regering under ingen omstændigheder vil pille ved efterlønnen.

Dårlige læger skal registreres i et fælles EU-register, så de ikke kan rejse til andre EU-lande og fortsætte med at fejlbehandle patienter, siger medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose. Forslaget kommer efter, at det er blevet afsløret, at udenlandske læger med en plettet fortid kan fortsætte med at arbejde i Danmark.

I dag ansætter hospitalerne nemlig lægerne på baggrund af en anbefaling fra et andet sygehus. Sundhedsstyrelsen giver lægerne en to-årig autorisation på baggrund af lægernes papirer, og så er det op til overlægerne på afdelingerne at vurdere, om de udenlandske læger er gode nok.

Det har blandt andet betydet, at den berygtede læge Rafik abu-Ramadan kunne få autorisation i Danmark, selvom han har været meldt til svensk politi for børnemishandling i forbindelse med omskæringer og har fået adskillige advarsler fra de svenske sundhedsmyndigheder.

- Det er helt uholdbart, at lægen har fået autorisation i Danmark. Nu har der været ret meget opmærksomhed om den pågældende læge, men vi kan jo ikke være sikre på, at der vil være lige så meget opmærksomhed om andre, siger Christel Schaldemose.

Hun foreslår, at de myndigheder, der udsteder autorisation for en læge, skal kunne gå ind og tjekke, om der ligger noget på den pågældende.

- Der bør også udarbejdes fælles standarder for, hvad forskellige betegnelser for lægetitler dækker over, siger Christel Schaldemose.

DSU har lanceret kampagnen ”Stop Generationstyveriet” for at sætte fokus på den kæmpe regning, Lars Løkke og VKO-koalitionen er ved at efterlade i børneværelset.

Ufinansierede skattelettelser og manglende reformer er blandt Regeringens største forbrydelser mod de næste generationer. DSU vil ikke, som repræsentant for ungdommen, finde sig i at skulle betale Lars Løkkes efterlade regning for skattelettelser til de rigeste.
Hvert barn, der fødes i dag, får i dåbsgave af Lars Løkke en gæld på 271.016 kr. En gæld, som skyldes ni års uansvarlig økonomisk politik.

Se kampagnen