Spidsen
Af Henrik Sass Larsen, politisk ordfører

Til de hjemløses blad Hus Forbi kaldte socialminister Karen Ellemann det ”glædeligt, hvis den stigende efterspørgsel på julehjælp er udtryk for, at de svagest stillede danskere er blevet bedre til at bruge de glimrende tilbud, som frivillige tilbyder.”

Glædelig jul fra socialministeren og regeringen ... !!

Mon socialministeren nogensinde selv har stået i en situation, hvor hun og hendes familie ikke kan få enderne til at hænge sammen, når der skal holdes jul med familien?

Mon socialministeren nogensinde selv har overskredet den grænse, hvor man spørger andre om hjælp til at have råd til at holde jul for sin familie? Jeg gætter på, at det næppe er tilfældet. Men det er så heller ikke krav herfra, at hun kan dokumentere det.

Til gengæld er det vel ikke for meget forlangt, at man har lidt indlevelsesevne i, hvordan andre mennesker har det i en sådan situation. Og måske kunne man også forlange, at man havde en regering, der gjorde noget for disse mennesker frem for at henvise til privat hjælp.

Det med, hvad indkomst betyder, kan vel ikke være helt fremmed for socialministeren. Ellers skal hun da bare kigge på sin egen lønseddel her den 1. januar og konstatere, at den selv samme regering, hun er en del af, har bevilget hende en skattelettelse på mere end 50.000 kr. i det nye år.

Det bliver jo nok knap så ydmygende en oplevelse at skulle ud og forbruge disse ekstra penge, og heldigvis for hende er hun da sikker på, at hun ikke møder nogle af samfundets allerlaveste indkomstgrupper i Illum – de fik nemlig ikke en krone i skattelettelse af regeringen og Dansk Folkeparti.

Forskel i politik? Jo, og ligeledes på, hvordan vi ønsker hinanden en god jul.

Regeringen forventer, at arbejdsløsheden stiger til 160.000 næste år, efter regeringen har medregnet alle sine vækstinitiativer. Derfor foreslår Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten, at staten fremrykker investeringer i energirenoveringer for 10 milliarder kroner, som både kan sænke Danmarks energiforbrug og give arbejde til tusindvis af danskere.

- AE-rådet har beregnet, at den offentlige saldo forringes med 5 milliarder kroner, når der fremrykkes investeringer for 10 milliarder kroner, fordi mange af pengene vil komme tilbage i statskassen som skatter og afgifter. Samtidig vil fremrykningen give 10.000 job, som der er hårdt brug for. Energirenoveringer vil herudover sænke de offentlige udgifter til opvarmning mv. i mange år fremover, siger finansordfører Morten Bødskov.

De fire partier foreslår følgende initiativer:

- Energirenovering af private boliger og virksomheder
Den danske bygningsmasse står for 40 procent af det samlede CO2-udslip. Derfor er det væsentligt at gøre det muligt for private og virksomheder at investere i energibesparende forbedringer af boliger mv. Dette kan gøres ved at lade danskerne låne til rentable energibesparelser og betale tilbage over elregningen eller varmeregningen med den besparelse, investeringen giver.

- Investeringer i bedre energiudnyttelse i offentlige bygninger
Både kommuner, regioner og staten skal have en økonomisk gulerod til at iværksætte investeringer, der fremmer energiudnyttelsen i offentlige bygninger.

- Klar til klimaforandringer
Uanset resultatet af COP15, vil der komme mere vand både i form af kraftigere regnskyl og stigende vandstand. Derfor skal Danmark gøres klar til klimaudfordringen. Kloakkerne skal renoveres og udbygges, ligesom havne og diger skal sikres mod stigende vandstand. Desuden skal der fremrykkes investeringer i vedvarende energi.

Det blev den svenske socialdemokrat EU-kommissær Margot Wallström, der blev den første modtager af den nyindstiftede Svend Auken-pris. Prisen gives til en person eller organisation, der har gjort en ekstraordinær indsats for miljøet.

-Selvfølgelig var det dig, der skulle have den første Svend Auken-pris. Du får prisen, fordi du har gjort en enestående indsats for miljø- og klimaarbejdet. Du personificerer sammen med Gro Harlem Brundtland og Svend Auken den grønne skandinaviske socialdemokratisme. Ideen om, at en moderne velfærdsstat ikke bare skal være retfærdig, fremgangsrig og frigørende - men også bæredygtig, sagde Helle Thorning-Schmidt i sin tale ved prisoverrækkelsen.

Margot Wallström takkede for prisen, og så en stor symbolik i, at hun får den netop i forbindelse med det store klimatopmøde i København.

- Jeg synes, Svend Auken fortjener, at vi mindes ham i netop disse dage, sagde Margot Wallström.

Svend Auken-prisen er på 10.000 kroner, som Margot Wallström vil give videre til en dansk miljøorganisation.

Ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser, at de danske familiesammenføringsregler har en positiv effekt på integrationen. Reglerne er med til at rive unge kvinder ud af et parallelsamfund og herved forbedre mulighederne for integration.

- Problemet for mange kvinder, der er blevet familiesammenført er, at de er kommet til Danmark og blevet placeret i en ghetto. De har levet mange år hos svigerforældrene, og er ikke kommet ud blandt danskere. De taler kun deres modersmål og er meget langt fra det danske arbejdsmarked, siger integrationsordfører Henrik Dam Kristensen.

24-års-reglen betyder, at kvinderne har mere uddannelse med fra hjemlandet og er mere modne, så kvinderne er klar over hvad de går ind til, når de siger ja til at blive gift.

- Derfor er 24-års-reglen ikke bare et nødvendigt onde. Reglen er med til at give unge indvandrere et bedre liv, hvor de får mulighed for selv at bestemme, siger Henrik Dam Kristensen.

Undersøgelsen fra SFI beskriver ligeledes, hvordan kvindernes liv er begrænset til deres svigerfamilie, deres mand og deres børn, og de kender ikke til det samfund de lever i. De unge kvinder isoleres fuldstændig i svigerfamiliens miljø, og tvinges til at leve under endog meget gammeldags regler og normer.