Spidsen

Af Henrik Sass Larsen, politisk ordfører

Det er topmålet af hykleri, at Venstre nu kritiserer os for at modtage mindre pengebeløb i valgkampsstøtte fra fagbevægelsen i forbindelse med kommunalvalget.

Tænk blot på, at Venstre i sidste folketingsvalgkamp ifølge Venstres eget partiregnskab fik 16,2 mio. kroner i valgkampsstøtte fra bl.a. bankerne og tobaksindustrien.

Det er måske ikke underligt, at Venstre afviser at øge cigaretafgifterne som foreslået af Socialdemokraterne og SF, når Venstre systematisk modtager kæmpe pengegaver fra tobaksindustrien!

Tiden er kommet til fuld åbenhed i partiregnskaberne, så alle danskere kan se præcist, hvor mange penge partierne får og fra hvem.

Venstres kritik må automatisk føre til, at partiet nu konkret fremlægger dokumentation for, hvor mange millioner kroner Venstre får fra bl.a. tobaksindustrien og vennerne i bankerne.

Vi er helt åbne om de tilskud, vi får. Det samme kan man mildest talt ikke sige om de borgerlige partier.

Jeg forventer nu den samme åbenhed fra Venstre frem for denne opvisning i hykleri.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De såkaldte globaliseringsforhandlinger er på vej ind i den afgørende fase. Socialdemokraterne og Radikale Venstre mener, at milliarderne skal bruges på at få Danmark styrket ud af den historiske økonomiske krise.

Milliarderne skal sikre, at flere unge får en uddannelse, at erhvervslivets vilkår forbedres, og at forskningen får bedre rammer.

- Vejen ud af krisen går især gennem mere uddannelse. Udfordringerne er enorme. Vi oplever lige nu en sand katastrofe i lav gennemførsel og frafald på ungdomsuddannelsesområdet. Derfor er det afgørende, at vi styrker indsatsen på uddannelsesområdet, så flere unge får en ungdomsuddannelse, siger finansordfører Morten Bødskov.

Også de såkaldte velfærdsuddannelser er i fokus ved dette års forhandlinger. En hovedkonflikt i forhandlingerne bliver VK-regeringens fortsatte besparelser på uddannelserne.

- Inden for ganske få år kommer vi til at mangle tusindvis af sygeplejersker, lærere, ingeniører og pædagoger. Vi vil sikre velfærd af høj kvalitet i fremtiden. Derfor skal vi sikre bedre uddannelser af velfærdssamfundets fortrop, siger Morten Bødskov.

Socialdemokraterne og Radikale Venstre mener samtidig, at dette års forhandlinger skal bruges til at styrke innovationen i dansk erhvervsliv. Derfor foreslår de to partier en ny fond til klimainnovation på 3 mia. kroner.

 

- Fonden skal støtte omstillingen af dansk erhvervsliv og det danske samfund, så CO2-udslippet markant nedbringes, og energisystemet på sigt udgøres af alternative energikilder, siger Morten Bødskov.

Fokus skal bl.a. være på udvikling af innovative løsninger inden for transport, bolig, energi, miljø og landbrug. Desuden skal fonden understøtte udviklingen af et øget samarbejde mellem det offentlige og private virksomheder om bl.a. klima- og energiløsninger.

 

 

 

 
 
 
 
 

Omkring halvdelen af danskerne giver dumpekarakter til den kommunale service. Det er regeringens ansvar, mener Socialdemokraterne. Regeringen har nemlig håndteret både kommunalreformen og de årlige økonomiforhandlinger med kommunerne elendigt.

Det mener kommunalordfører Rasmus Prehn.

I en ny undersøgelse, som Megafon har lavet for Politiken og TV2, er over halvdelen af de adspurgte utilfredse med den kommunale service sammenlignet med for fire år siden.

- Det er ikke noget, som kommer bag på os. Reformen har været fuld af problemer og indkøringsvanskeligheder. Når der så tilmed er historisk stram styring af økonomien i kommunerne med nedskæringer, som rammer kernevelfærden, så er det klart, at danskerne kan mærke det, siger Rasmus Prehn.

Han kalder regeringens politik fejlslagen og glæder sig over, at der om kort tid vil være en debat om både strukturreform og kommunernes økonomi i Folketinget.

- Her vil vi spørge ind til problemet. Vi har jo netop tidligere foreslået at bevilge flere penge til de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og kommunerne, siger Rasmus Prehn.

Ifølge undersøgelsen mener 43 procent af danskerne, at den dårligere kommunale service skyldes kommunalreformen, hvor 270 kommuner blev til 98.

 

 

 

 

 

 

 


 

I dele af Danmark har hver tredje person under 40 år ingen uddannelse, og i næsten hver tiende kommune er de unge i dag dårligere uddannet end i 2003. Sådan lød konklusionen denne uge af en undersøgelse i Ugebrevet A4.

- Regeringen har givet op. I de ni år, V og K har haft regeringsansvaret, er antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, gået tilbage. Vi skal helt tilbage til 1993 for at finde færre unge, der gennemførte en ungdomsuddannelse, siger uddannelsesordfører Christine Antorini.

Hun understreger, at der er brug for en massiv indsats for bedre uddannelser, flere uddannelsesmiljøer regionalt, mindre frafald og praktikplads til de unge, der i dag rammes af krisen.

- Vi har brug for en national handlingsplan for mere uddannelse, siger Christine Antorini.

Derfor foreslår Socialdemokraterne bl.a.:

  • Undervisningspligten hæves fra 10 år til mindst 13 år, så alle gennemfører både folkeskolen og en ungdomsuddannelse

  • Max 24 elever i en klasse. Læsehjælpsgaranti efter 1. klasse og lektiehjælp

  • Helhedsskoler, hvor der er sammenhæng mellem skoletid og fritidshjem

  • Pædagogisk reform, hvor praksis og teori kombineres

  • Massivt løft af erhvervsskolerne med stamhold og lærerstyret undervisning og moderne lokaler og udstyr

  • Skolepraktikken skal udvides

  • Sociale og regionale takster på ungdomsuddannelserne

Læs mere her:
13 års uddannelse til alle

SR-Vækst- og videnpakke til globaliseringspuljen

 

 
Redaktør: Henrik Sass Larsen, Socialdemokraterne, nyhedsbrev uge 43 - 2009, Nr. 30
Ønsker du at afmelde dette nyhedsbrev? - Afmeld her

Bookmark and Share