Spidsen
Af Henrik Sass Larsen, politisk ordfører

De sure

Det er almindelig kendt, at surhed i politik ofte er et udtryk for, at man er presset.

Jeg kom til at tænke på det i forbindelse med LO's demonstration i tirsdags. Ikke fordi de mange tusinder på Slotspladsen var sure. Tværtimod.

Nej. De sure var alle mulige andre af borgerlig observans, der havde travlt med at gøre demonstrationen til en fiasko, hvilken den ingenlunde var.

Sandheden er, at de borgerlige er presset: Der er massiv modstand blandt mange mennesker mod den spareplan, som regeringen og Dansk Folkeparti har lavet.

Ingen kan - af gode grunde - forstå, hvorfor store skattelettelser til de rigeste nu skal betales af helt almindelige mennesker. Derfor er regeringen presset.

Den har forsøgt at bilde befolkningen ind, at vi kan få det hele på en gang: Skattelettelser, mere velfærd og økonomisk ansvarlighed. Den fortælling er brudt definitivt sammen.

I takt med at vi nærmer os et valg, kan vi være sikre på en ting: De borgerlige og deres venner vil rykke sammen. Politikere, banker, erhvervsliv og borgerlige skribenter
vil føre kampagne mod os for at være uansvarlige.

Vi vil møde dem med argumenter og mentalt overskud.

Surheden overlader vi til de andre.

De danske pengeinstitutter tjener igen masser af penge, og i en ny Megafon-måling er der opbakning fra hver anden vælger til, at bankerne skal betale mere i skat.

- Bankerne tjener igen styrtende, og derfor foreslår vi, at de bidrager med et par milliarder mere om året til velfærden gennem højere skat, siger Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov.

Der er mange penge at hente. Alene i årets første tre måneder har de seks største banker (Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Nykredit Bank, Sydbank og FIH Erhvervsbank) tjent mere end tre milliarder kroner. Det viser en gennemgang af bankernes kvartalsregnskaber, som Dagbladet Politiken har lavet.

Det betyder, at bankerne nu er tæt på niveauet fra de gyldne år før finanskrisen.

- Vi vil nu forsøge at samle et politisk flertal i Folketinget bag kravet om en hårdere beskatning af bankerne, siger Morten Bødskov.

Venstre og Konservative har på Dansk Folkepartis opfordring besluttet at halvere dagpengeperioden fra fire til to år og gøre det langt vanskeligere at genoptjene retten til dagpenge. De ændringer får enorme konsekvenser for de ledige i de kommende år, og der er tale om en stor svækkelse af det økonomiske sikkerhedsnet, som dagpengene udgør på det danske arbejdsmarked.

Socialdemokraterne har igennem det sidste år gentagne gange foreslået at fremrykke offentlige investeringer for at skabe arbejdspladser til de mange ledige. S har også flere gange foreslået, at ledige skal have langt bedre muligheder for at uddanne sig, mens krisen raser i Danmark. Så sent som i januar i år opfordrede S beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) til at øge hjælpen til de langtidsledige. Alt er blevet afvist af regeringen.

- Forslagene om at øge hjælpen til de ledige og særligt de langtidsledige blev blankt ignoreret af beskæftigelsesministeren, der ikke engang svarede på vores henvendelse. Et typisk eksempel på den arrogante tilgang, regeringen gang på gang viser, siger Leif Lahn, der er næstformand i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.

Ledigheden har ligget stabilt i de sidste par måneder, men der er absolut ingen grund til at afblæse krisen, som regeringen og DF har gjort. For antallet af langtidsledige er på et højt niveau og stadig stigende. Og mange danskere har meget svært ved at finde et job igen.

Regeringens pakke på langtidsledighedsområdet bringer ikke meget nyt med sig, men ser i stedet ud til at være aflad for de voldsomme stramninger, som regeringen og DF gennemfører på dagpengeområdet.

- Vi gik ikke med i forliget, da vi ikke vil være med til at feje op efter regeringens besparelser på dagpengeområdet, hvis ikke forslagene gør en seriøs forskel for de langtidsledige. Og det mener vi simpelthen ikke, at de gør. Pakken er finansieret med midler, som var afsat til andre indsatser, og forslagene er alt for tynde. Den slags støtter vi ikke, og vi synes, at regeringen samlet set opfører sig kynisk over for de ledige, siger Leif Lahn.

En opgørelse viser nu, at den renoveringspulje som regeringen igangsatte sidste år, næsten udelukkende er gået til ejerboliger, på trods af at en stor del af befolkningen bor i lejebolig. Det vil Socialdemokraterne sammen med SF rette op på med en ny renoveringspulje på 4 milliarder kroner fra landsbyggefonden, der er målrettet landets almene lejeboliger.

- Nu er det lejernes tur til at få renoveret og forbedret deres bolig. Det er selvfølgelig dejligt, at så mange mennesker med en ejerbolig har haft glæde af puljen, men lejerne skal ikke snydes i denne her sag, siger boligordfører, Thomas Jensen.

Han mener, at regeringens renoveringspulje havde alt for stramme krav til lejerne, og at de derfor havde sværere ved at få penge fra puljen, der blev fordelt efter først til mølle-princippet.

- Regeringen gjorde det bevidst vanskeligt for lejerne at søge. Det er de rigeste, der har fået del i den her pulje, og kun to procent af puljen er gået til landets lejere. Det er jo dybt godnat, og det er det, vi nu vil råde bod på, siger Thomas Jensen.

Den nye renoveringspulje løber over to år i 2010-11, og vil hurtigt sætte gang i beskæftigelsen, fordi der allerede ligger ansøgninger i Landsbyggefonden fra almene boligforeninger på over 8 milliarder kroner.