Spidsen
Af Henrik Sass Larsen, politisk ordfører

Hvordan kan det være, at nogle politikere konstant finder en indre glæde ved at skabe usikkerhed om efterlønnen?

Jeg tror, at svaret er enkelt: De bryder sig dybest set ikke om ordningen.

Senest har en stribe folketingsmedlemmer fra Venstre skabt fornyet usikkerhed med krav om forringelser.

Jeg kan ikke sige det tydeligt nok:

Jeg synes, at det er en fremragende ordning, der sikrer, at hårdtarbejdende og ofte nedslidte lønmodtagere kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet efter et langt arbejdsliv.

Lidt facts, som mange har glemt:

• De fleste efterlønnere kommer fra de a-kasser, der har flest ufaglærte og kortuddannede

• Der er større dødelighed blandt efterlønnere, hvilket viser, at deres helbred er ringere end andre i samme aldersgruppe.

Historieløsheden kender tilsyneladende heller ingen grænser:

Både politiske modstandere og medier har åbenbart glemt, at vi tilbage i 2006 lavede en stor velfærdsreform, der betyder, at folk bliver længere tid på arbejdsmarkedet, når den gennemsnitlige levetid stiger.

Den aftale står vi ved. Og derfor afviser vi ethvert angreb fra politiske modstandere, der nu vil forringe ordningen. Det kommer ikke til at ske med os.

Og så er det bare jeg spørger:

Hvorfor kan statsministeren ikke bare garantere, at han IKKE i næste valgperiode vil indkalde til forhandlinger forringelser af efterlønnen?

Svaret er i sin gribende enkelthed, at både han og de konservative i deres inderste sjæl gerne vil pille ved ordningen, men ikke tør sige det højt.

Derfor kommer der uautoriserede udtalelser fra frustrerede V-folketingsmedlemmer, der siger højt, hvad mange borgerlige vil gøre ved efterlønnen.

Og nå ja – det er åbenbart fra børn og menige V-folketingsmedlemmer, at vi skal høre sandheden …

Det bliver børnene, de ældre og de handicappede, der kommer til at betale prisen for den spareplan, som regeringen fremlagde i denne uge.

Det siger Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov.

- Regningen for regeringens ufinansierede skattelettelser skal nu betales. Og det bliver børnene, de ældre og de handicappede, der kommer til at betale den helt store pris, siger Morten Bødskov.

Han hæfter sig ved, at en stribe borgmestre allerede nu varsler besparelser i den kommunale velfærd.

- Regeringen tørrer regningen af på kommunerne. Husk på, at besparelserne kommer oveni regeringens krav om kommunal nulvækst. Det kommer til at koste job. Det holder på ingen måde, at det kun er 8.000 kommunalt ansatte, der mister jobbet. Det bliver langt flere, og det er jo det glade vanvid, siger Morten Bødskov.

Han siger samtidig, at det er helt galt, når blandt andet skoleområdet skal holde for.

- Vi har brug for bedre og ikke ringere uddannelse, hvis vi skal klare os i fremtiden, siger Morten Bødskov.

Fattigdommen er vokset dramatisk under VKO. Antallet af børn, der lever i fattigdom, er over 50.000, når børn af studerende trækkes fra. Socialdemokraterne har i denne uge sammen med resten af oppositionen fremsat et fælles forslag om at indføre en fattigdomsgrænse. Regeringen og Dansk Folkeparti er modstandere af at indføre fattigdomsgrænse.

- Regeringen er mere optaget af at give skattelettelser til de rige end af at hjælpe de mange børn i fattigdom, siger socialordfører Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen peger på, at regeringens egen politik med loft over kontanthjæpen, 450-timers-regel og starthjælp er med til at skabe mere fattigdom. Men regeringen afviser, at fattigdom handler om økonomi, idet dårlig økonomi slet ikke indgår i V og K's oplæg til indikatorer for fattigdom, som blev offentliggjort i denne uge.  

- Selvfølgelig handler fattigdom om kroner og øre, og derfor indfører vi en rigtig fattigdomsgrænse og afskaffer de lave sociale ydelser. Men lige så vigtigt vil vi søsætte en helt ny beskæftigelsespolitik, så alle kommer med, siger Mette Frederiksen.

Der er mere i regeringens udlændingeudspil, der skader integrationen end fremmer den, og derfor kan Socialdemokraterne ikke støtte udspillet.

- Der er intet bud på, hvordan vi bryder med middelalderlige kulturer blandt nogle indvandrerfamilier. Der er heller ikke noget, der forbedrer integrationen i Danmarks mange ghettoområder. Og så er der ikke én krone til en fodboldbane i Tingbjerg, så de unge kan få noget at lave i stedet for at hænge på gaden. Det her er ikke Socialdemokraternes idé om fast og fair udlændingepolitik, siger Henrik Dam Kristensen.  

Han understreger også, at en indskrænkning af valgretten, så en udlænding først kan stemme efter 4 år i Danmark frem for de nuværende 3 år er et tilbageskridt for integrationen, og en forringelse af mulighederne for at deltage aktivt i demokratiet.

- Socialdemokraterne vil gerne være med til at belønne de udlændinge, der gør en ekstra indsats i Danmark. Pointsystemet er som udgangspunkt en god ide. Den belønner de mennesker, der gør en ekstraordinær indsats for at integrere sig i det danske samfund. Vi er også enige i, at der skal føres en skrap kurs over for kriminelle, og de mennesker der laver socialt bedrageri, siger Henrik Dam Kristensen.

Han påpeger, at de beskæftigelseskrav, regeringen har sat op betyder, at udlændinge, der er under uddannelse, eller de der arbejder på tvungen deltid, ikke kan få permanent opholdstilladelse.